Elrefusion er når du får penge tilbage fra staten for den el, du bruger – typisk i forbindelse med varmepumper eller anden elbaseret opvarmning. Det gælder især for boligejere eller mindre erhverv, der bruger strøm til at varme bygningen op. For eksempel: Har du en varmepumpe derhjemme og bruger over 4.000 kWh om året til opvarmning, kan du få cirka 87 øre retur pr. kWh over grænsen. Siden her gennemgår alt, du skal vide om reglerne, kravene og hvad det faktisk betyder for dig og din elregning. Du får konkrete eksempler, opdaterede satser og hvordan du kommer i gang.
Hvad er elrefusion? Det korte svar
Elrefusion betyder, at du får en del af elafgiften tilbage, hvis du bruger din strøm til at opvarme dit hjem eller din virksomhed med fx en varmepumpe. Staten giver rabatten for at støtte mere energieffektive og klimavenlige løsninger sammenlignet med oliefyr eller gas.
Det er især relevant, hvis du bor udenfor fjernvarmeområder og opvarmer med el. Det er en økonomisk håndsrækning, som hurtigt kan betyde flere tusinde kroner i besparelse om året – afhængigt af dit forbrug.
Fra 1. januar 2023 er elafgiften midlertidigt nedsat til 0,008 øre pr. kWh frem til udgangen af 2024, men det påvirker ikke muligheden for elrefusion, som stadig gælder særligt for opvarmningsforbrug over 4.000 kWh årligt.
Sådan fungerer elrefusion i praksis
Selvom ordet “refusion” kan lyde lidt byråkratisk, fungerer det faktisk ret simpelt: Har du en godkendt installation som fx en varmepumpe, og bruger du nok strøm til opvarmning, så får du penge tilbage.
Her er de grundlæggende krav:
- Installation: Du skal have en godkendt varmepumpe, jordvarmeanlæg eller anden elbaseret varmekilde.
- Forbrug: Du skal bruge minimum 4.000 kWh/år *eksklusiv almindeligt elforbrug* (køleskab, lys, tv osv.) – altså strøm specifikt til opvarmning.
- Ejendomstype: Elrefusion gælder både for helårsbeboelse, sommerhuse og mindre erhverv, men IKKE for lejeboliger med fælles varme.
- Afgift: Du kan få refunderet elafgiften på den del af opvarmningsforbruget, der overstiger 4.000 kWh.
Satser for elrefusion
Satsen for elrefusion følger elafgiften. I 2024 er elafgiften som nævnt rekordlav, men den fulde sats for refusion anvendes stadig på opvarmningsforbrug over tærsklen:
| År | Elafgift (pr. kWh) | Refusion pr. kWh (over 4.000 kWh) |
|---|---|---|
| 2022 | 90,3 øre | ca. 87 øre |
| 2023 | 0,008 øre (midlertidig nedsat) | ca. 87 øre |
| 2024 | 0,008 øre | ca. 87 øre |
Bemærk: Satser og regler justeres løbende, så det kan være en ide at tjekke Skat.dk eller din varmepumpe-leverandør for seneste krav.
Hvad betyder elrefusion for dig og din elregning?
Kort sagt: Hvis du har elvarme, kan du spare en del. Ved at få refunderet elafgiften på opvarmningsdelen, bliver din elregning markant lavere.
Eksempel – sådan kan dine besparelser se ud:
Antag, at din varmepumpe bruger 9.000 kWh om året. Heraf er de første 4.000 kWh ikke refusionsberettiget. Det giver en refusionsberettiget mængde på 5.000 kWh. Multiplíceret med 87 øre:
- 5.000 kWh × 0,87 kr. = 4.350 kr. i refusion om året
Det er ikke småpenge – især ikke, hvis du sammenligner med elafgiften i husholdningsbudgettet. Har du også styr på dine elpriser, kan du optimere endnu mere.
Sådan får du elrefusion: private og erhverv
Du skal ikke selv søge om refusionen direkte via SKAT. I praksis foregår det gennem din aftale med en elinstallatør eller serviceordning – typisk der, hvor du har købt eller servicerer din varmepumpe.
Privatpersoner:
- Indgå en serviceaftale med en VE-godkendt installatør
- Installatøren sørger for anmeldelse til SKAT
- Refusionen bliver automatisk udbetalt, typisk én gang årligt eller via fradrag i serviceaftale
Erhverv:
- Registreret virksomhed kan selv håndtere elrefusion gennem momsregnskab
- Kræver særskilt dokumentation for elforbrug til procesopvarmning
- Du bør bruge revisor eller energirådgiver for korrekt ansøgning
Det korte af det lange: Hvis du er privat boligejer, slipper du med et minimum af besvær, hvis du får den rette servicepartner ind over.
Typiske misforståelser om elrefusion
Der florerer en del forvirring – og ikke så få halve sandheder – om elrefusion. Lad os rydde op i nogle af de mest gængse misforståelser:
- “Alle med elvarme får elrefusion”: Nej, kun hvis dit årlige forbrug til opvarmning overstiger 4.000 kWh, og installationen er korrekt anmeldt.
- “Jeg skal søge hos SKAT selv”: Ikke nødvendigvis. De fleste får det håndteret gennem serviceaftaler.
- “Refusionen bliver mindre, fordi elafgiften er nedsat”: Nej, satserne for refusion er bevaret – faktisk endnu mere fordelagtigt, mens elafgiften er midlertidigt lav.
- “Det gælder også lejeboliger”: Ofte nej, da opvarmningen er en fællesudgift og ikke individuelt målbar.
Det er især folk med egen bolig og varmepumpe, der bør kigge nærmere på elrefusion – især hvis du bor et sted uden fjernvarme.
Hvornår kan elrefusion bedst betale sig?
Jo højere elforbrug til opvarmning – jo større gevinst. Og med dagens billige elpriser (særligt på time for time elpriser), kan det være ekstra fordelagtigt at optimere både varmepumpe og elaftale.
Her er de situationer, hvor elrefusion virkelig giver mening:
- Du opvarmer helårshus, fritidshus eller erhverv med el
- Dit opvarmningsforbrug ligger over 4.000 kWh/år
- Du kan få en god serviceaftale, der automatisk rapporterer dit forbrug
- Du sammenligner og vælger det elselskab, der passer til dit forbrug
Selvom der er et par tekniske detaljer at holde øje med, er elrefusion et af de mest kontante tilskud, du kan få – og det kræver faktisk ikke meget at komme i gang.
Hurtig opsummering: Fakta om elrefusion
| Refusionsordning | Indhold |
|---|---|
| Hvem kan få? | Boligejere, sommerhusejere, erhverv med elvarme |
| Krav | Godkendt installation og >4.000 kWh/år |
| Sats 2024 | Ca. 87 øre/kWh over 4.000 kWh |
| Udbetaling | Via serviceaftale – årligt eller løbende |
| Vigtigste fordel | Sparer op mod flere tusinde kroner årligt |
Ofte stillede spørgsmål
Her har vi samlet de spørgsmål, som mange stiller, når de overvejer elrefusion. Det handler både om, hvad elrefusion egentlig er, hvordan det fungerer i praksis – og hvad du selv skal gøre, hvis du vil have pengene tilbage for dit strømforbrug til opvarmning.
Elrefusion er en ordning, hvor du får en del af elafgiften tilbage, hvis du bruger el til at varme dit hjem op – fx med en varmepumpe. Det er en måde, staten støtter grønnere opvarmning, især hvis du ikke har adgang til fjernvarme. Hvis du bruger mere end 4.000 kWh om året til opvarmning, har du typisk ret til refusion.
Som privatperson får du elrefusion gennem en serviceaftale med en VE-godkendt installatør – typisk der, hvor du har købt din varmepumpe. Installatøren registrerer anlægget hos SKAT, og så får du automatisk refusionen – enten som penge retur eller som fradrag på regningen.
Ikke nødvendigvis – det gælder for elbaseret opvarmning generelt. Men varmepumper (luft-til-vand og jordvarme) er de klart mest almindelige og godkendte løsninger, der opfylder kravene. Elpaneler og el-radiatorer giver ikke altid ret til refusion, medmindre de bruges som primær opvarmning og overholder kravene.
Nej, ikke hvis du er privatperson. Det bliver normalt klaret af den installatør, du har serviceaftale med. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at vælge en VE-godkendt leverandør, som har styr på alt det praktiske og kan registrere det korrekt.
Jo højere dit elforbrug til opvarmning er, jo mere kan du få tilbage. Hvis din varmepumpe fx bruger 9.000 kWh/år, vil du kunne få refusion for de 5.000 kWh over grænsen – svarende til ca. 4.350 kr. Det er en mærkbar besparelse på elregningen.
Som udgangspunkt nej – det gælder kun for individuelle installationer med målbart opvarmningsforbrug. I lejeboliger er varme ofte en fællesudgift, som gør det svært at opgøre den enkeltes forbrug præcist. Derfor har lejere sjældent mulighed for at få elrefusion.
